Om de studerendes mangel paa Moral og Disciplin og deslige

Studvest før i tiden: Gjennom sommeren børster Studvest støvet av artikler i vårt arkiv og gir disse nytt liv. Fra perioden 1945-1995 trekker vi frem artige og betydningsfulle artikler som har gjenklang i 2022.

Daglig leder, Magnus Akselberg Iversen, står for å gi de gamle artiklene nytt liv.

Denne artikkelen sto først på trykk i Ånd og Vilje nr 5, 1952,utgitt 15. mai 1952, på side 17.

Ihukommende min egen Ungdoms Vanskeligheder og mangehaande Besværligheder paa differerende Gebieter, er det mig denne Gang en kjær Plikt at afbenytte den af Dem til mig avstaande Spalteplads til et Momreandum ang. Vaarslaphed og deslige.

Det er paa dette Tidspunkt af Aaret at Bladerne grønnes og Svalerne føler Trang til at sætte Bo, og jeg haver i de senere Aar havet Leilighed til at constatere at vaar Ungdom, hvem jeg tidligere i dette Blad haver betægnet fordervet, gør det samme, det vil sige, grønnes gør den muligens ikke, thi det skulde næpppe være fornødent. Hvad som angaar at stifte Bo, haver jeg forøvrig ogsaa fundet Indicier i Parkerne som bevirker at jeg maa stille mig en Smule dubiøs ogsaa til benævnte Ungdoms Trang paa dette Gebiet. Som gammel og erfaren Veileder og Opdrager for samme Ungdom er det derfor jeg henvender mig til Dem, Herr Redaktør, haapende at finde en beslæktet Aand.

Det gaar for vidt, Herr Redaktør! Ikke nok med at Ungdommen løber storm paa vaares Theater og trækker Bolsjeviker her til Landet – nein, deg opfører sig i Dagliglivet, for ikke at sige Nattelivet, paa en Maade som aldri forekom i min Tid. Ihukommende mine sjælfylte og blyge Spadserturer i Nygaardsalléen med dertil egnede Jomfruer, væmmes jeg ved Forholdernes nuværende Condition, cfr. ovenfor omtalede Indicier. Paa dette Grundlag er det da at jeg tillade rmig at betægne Vaaren som en Fare for vaart Samfund. Al den Lidderlighed og Utérlighed maa det snarest sættes en Stopper for, eller det vil ske en Catastrofe.

Som gammel Militair er det da at jeg haver undfanget en Plan, der muligens vil vise sig i Stand til at afværge denne Catastrofe. Tagende i Betragtning den for Tiden omfattende Militarisering som -til al Lykke- for Tiden foregaar i dette vaart Fedreland, er det min Mening at Studenterne ikke bør staa udenfor denne Tidsstrømnning, særlig da denne kan motvirker ovenfor omtalte skadelige Tendenser.

Min plan er da kort og godt dene: faa Ungdommenn under Disciplin, lær den Kustus! Til dette formaal turde en obligatorisk Hjemmeværnsafdeling ved Universitetet og den Mercantile Højskole være fortrinlig skikket. I Forbindelse med dette kunde det ogsaa være paa sin Plads at minde om en Herr Berg Watnabryn, som i Stortinget for et Aar side fremkastet den dristige og geniale Tanke at lade Ungdom med Befalskoleutdannelse faa Tillægspoints til de lukkede Studier. At Herr Watnebryn er af Arbeiderpartiet, viser kund at det ogsaa kan komme noget godt fra det Hold, selv om man ellers skulde forsværge en saadan Mulighed.

Ved at oprætte en saadan Afdeling vilde vi oppnaa en stærkere Displin i Studierne, thi selvfølgelig matte Universitets- og Højskolelærere besætte Officersposterne. Min faste Tro er at vi indenfor sistnævnte Rekker vil finde mange velegnede til Formålet. Kællerclubberne ved de to Institutioner maate selvfølgelig blive omdannde til Duschrum for de mannlige Studerende – disse to Clubber tjener da ogsaa for Tiden kun til at trække de Unge væk fra Studierne. En saadan kold afduschning efter haarde Feltøvelser vilde ogsaa bringe de unge Mænds Tanker væk fra allehande physiske Ting og virke avkjølende paa Gemyttene. Med en tilstrækkelig haard Trening skulde vi ogsaa kunne udevirke af Kræfterne ble brugede til et sundere Formaal, og derved hindre før omtalde Utérlighed.

Denne Tanke i Forbindelse med Herr Watnebryns geniale Idé turde være saa revolutioneredne  at det blev Orden i vaart Samfund igen. Selvfølgelig stiller Undertægnede sig med Glede til Disposition for det edle Formaal, og tægner jeg med Agtelse et vice versa.

Artikkelen er særdeles interessant da den illustrerer at Studvest har lange tradisjoner med humorspalter, særlig da gjennom bruken av spesielle “figurer” til dette. Det går en rød tråd fra “Obersten” til nåtidens “pinnsvinet Omforladels”. Samtidig viser denne kontinuitet da den tydeliggjør at klaging over studentene slettes ikke er noe nytt.

– Magnus Akselberg Iversen